Hvad er det, der virkelig afkobler en fra sin livskraft, og modtage et liv i nydelse?

Der er 4 punkter, jeg har lyst til at dele med dig:

1. Fortællingen om: “Vi skal yde før vi kan nyde”

Dvs. du skal gøre dig fortjent til at være i nydelse.

Eller dødssynden, hvor du kommer ned i skærsilden - hvis du er doven. Så at modtage livet, kan nu være forbundet med irrationel dødsangst.

2. Produktivitetens fængsel - Det at vi har et samfund, der sætter dyder, såsom “at du er et godt menneske, når du er effektiv og produktiv.”

“Dagen er først værdifuld, når der er sket noget den dag, der er ordnet noget”.

Hvorimod det der i virkeligheden er på spil, er den følelse, det giver dig at være effektiv og produktiv, der i øjeblikket skaber velvære. Du kan derfor blive afhængig af den tilfredshedsfølelse, det giver at få noget ud af dagen. Omvendt, når dagen går med ingenting, kan følelsen af tomhed og meningsløshed flytte ind.

Hvilket har betydning for at det bliver svært at prioritere at skabe plads til langsommelighed, ikke gøren, modtagende holdning. Som er det, der skaber plads til den indre elskov - hvor forbindelsen til nuet opstår, forbundethed, dyb kropslig ekstase. Fordi vi kulturelt sætter produktivitet/effektivitet (yang energien) højere end (yin energien) - den modtagende bevidsthed.

3. Samfundets overbevisning: “Du er kun noget i kraft det du laver”. Hvorimod livskraften blomstrer frem, når du i stedet sanser din værdighed af at modtage kærlighed i kraft af at du trækker vejret. Det skaber en konstant ydrestyring efter bekræftelse og kærlighed. Det betyder at du lærer tidligt at slukke dine behov, bliver mere døv overfor dine dybeste længsler - der vil vise dig, hvordan du kan leve et liv i flow og leg.

Det har betydning for, at dit liv nu ubevidst bliver styret af normer og bør/man/skal.

Du kommer til at blive optaget af andres behov. Andres behov bliver vigtigere. Du kan ikke mærke hvad du virkelig har brug for. Måske bliver selvopofrelse forbundet med kærlighed eller være et godt menneske.

Eller du er så trænet i at være i hovedet, så øjeblikkets indre elskov, bliver tabt i forsøget på at kunne forudsige det næste øjeblik. Kroppen er blevet frakoblet hovedet.

4. Du er så kodet til at lade smerten være dit kompas.

Dette er en af de største årsager, der står i vejen for at leve et liv i nydelse.

Du er så dybt programmeret til at flytte dig fra smerte. Være bange for at være med smerten, for der kan være en idé om, at du pludselig vil åbne op for en uforudsigelig box, hvor der opstår en eksistentiel frygt for at dø, eller noget “mørkt” nede fra, bringer dig i så meget overvældelse, at du er bange for ikke at kunne holde til. Selvom kroppen aldrig vil give dig mere end du kan rumme 💕

Når vi er bange for den indre smerte, bliver vi taget som gidsel. Fordi vi frem for at bevæge os mod det vi ønsker, og længes efter. Kommer vi til at søge væk mod frygten, fordi vi er så bange for at få knust vores hjerte, blive afvist, forladt. Tvivlen tager dig væk, fordi den kraft bliver stærkere. Så du bliver hele tiden taget til gidsel af din smerte, da rejsen væk fra smerte, overtager rejsen hen i mod nydelsen.