Handelsbetingelser
For kurser, online forløb, workshops og retreats hos Psykolog Lena Dakini
1. Generelt
Disse handelsbetingelser gælder for køb af kurser, online forløb, workshops og retreats udbudt af:
Psykolog Lena Dakini
CVR nr.: 43230581
Email: psykolog@lenadakini.com
Ved tilmelding accepterer du disse handelsbetingelser.
2. Tilmelding og betaling
Tilmelding til kurser, online forløb, workshops og retreats er bindende.
Betaling kan ske enten som fuld betaling eller via ratebetaling, hvis dette tilbydes.
Ved ratebetaling forpligter du dig til at betale det fulde beløb for forløbet, også selvom du vælger at stoppe din deltagelse før forløbet er afsluttet.
Ved manglende betaling kan der tilskrives rykkergebyr, og ubetalte beløb kan overdrages til inkasso.
3. Online forløb
Ved køb af online forløb får du adgang til det materiale og de aktiviteter, der er beskrevet på tilmeldingssiden.
Dette kan eksempelvis inkludere:
online undervisning
adgang til optaget materiale
fællesskabsgrupper
sparring eller cirkler
Indholdet kan løbende justeres eller udvikles undervejs, hvis det vurderes at være til gavn for forløbet.
Adgang til materialet og platforme er personlig og må ikke deles med andre.
Visse kurser udbydes med livstidsadgang. Livstidsadgang defineres som adgang i op til 5 år fra købsdato, så længe kurset aktivt udbydes af Psykolog Lena Dakini.
Livstidsadgang forudsætter at Psykolog Lena Dakini fortsat driver virksomhed. Ved eventuel lukning af virksomheden ophører adgangen til kurser og platforme. I sådanne tilfælde vil du blive informeret med minimum 30 dages varsel, og der vil så vidt muligt blive tilbudt mulighed for at downloade kursusmaterialet inden lukning.
Adgangen er knyttet til den platform kurset udbydes på. Ved platformsskifte kan det ikke garanteres at adgang overføres automatisk. Du vil blive informeret i god tid, og der vil så vidt muligt blive tilbudt mulighed for at downloade kursusmaterialet inden skiftet.
Adgang til materialet skifter fra kursus til kursus, hvor tidsintervallet for adgang af kurset anføres på hjemmesiden.
4. Afbud og refundering
Tilmelding til online forløb er bindende, og der gives som udgangspunkt ikke refundering ved mindre andet er beskrevet, hvis du vælger at stoppe din deltagelse undervejs.
Hvis du bliver forhindret i at deltage i et retreat, kursus, online forløb eller en workshop, kan du overdrage din plads til en anden person efter aftale.
Hvis der er venteliste til et retreat eller en workshop, og din plads overtages af en anden deltager, kan op til 50 % af beløbet refunderes ved afbud senest 3 uger før start.
5. Fortrydelsesret
Ved køb af digitale produkter og online forløb accepterer du, at levering påbegyndes umiddelbart efter køb eller efter angivet dato på tilmeldingssiden.
Ved tilmelding giver du samtykke til, at fortrydelsesretten bortfalder, når adgang til digitalt indhold er givet, på nær de produkter, hvor der står direkte anført at du kan få 14 dages tilfredshedsgaranti.
6. Ændringer eller aflysninger
Der tages forbehold for ændringer i program, undervisningsdatoer eller indhold.
Hvis et arrangement må aflyses, vil deltagerne blive informeret hurtigst muligt. Der vil i sådanne tilfælde blive tilbudt en ny dato, og alternativ undervisning. Hvis du er forhindret i den nye dato, er det muligt at se undervisningen som enten video eller lyd optagelse i stedet for.
7. Sygdom eller uforudsete forhold
Hvis underviseren bliver ramt af sygdom, graviditet eller andre uforudsete forhold, der midlertidigt forhindrer afholdelse af undervisning, kurser, cirkler eller sparring, kan planlagte aktiviteter blive udskudt eller flyttet til et senere tidspunkt.
Deltagerne vil i sådanne tilfælde blive informeret hurtigst muligt, og der vil så vidt muligt blive tilbudt:
nye datoer for undervisning eller cirkler
alternativ undervisning eller materiale
forlængelse af adgang til forløbet
Kortere pauser, eller ændringer som følge af sygdom, barsel eller uforudsete forhold giver ikke automatisk ret til refundering, så længe forløbet fortsætter eller genoptages.
Ved årsforløb, kurser og forløb med planlagte moduler tilstræbes det at alle annoncerede moduler gennemføres som beskrevet. Ved uforudsete forhold, herunder sygdom, personlige omstændigheder eller lukning af virksomheden, forbeholder Psykolog Lena Dakini sig retten til at afslutte et forløb før tid.
I sådanne tilfælde vil deltagerne blive informeret hurtigst muligt, og der vil blive tilbudt én eller flere af følgende:
Adgang til allerede udgivet materiale fra forløbet ved mindre platform lukkes
Download af tilgængeligt materiale
Delvis refundering svarende til ikke-leverede modulers pris
8. Ansvar
Deltagelse i kurser, workshops, retreats og online forløb sker på eget ansvar.
Undervisningen og praksisserne er ikke en erstatning for psykologisk, terapeutisk eller medicinsk behandling.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et forløb er relevant for dig, anbefales det, at du kontakter arrangøren før tilmelding.
9. Rettigheder
Alt undervisningsmateriale, video, lyd og skriftligt materiale er ophavsretligt beskyttet.
Materialet må ikke kopieres, optages, deles eller distribueres uden skriftlig tilladelse fra Psykolog Lena Dakini.
Adgang til online platforme og materiale er personlig.
10 Personoplysninger:
For information om hvordan Lena behandler dine personoplysninger i forbindelse med køb og tilmelding, henvises til hendes privatlivspolitik. Tilmelder du dig kurser, nyhedsbrev eller freebies, gemmes din e-mailadresse og navn hos vores e-mailudbyder Kit, indtil du selv framelder dig. Du kan til enhver tid framelde dig via linket i bunden af vores mails.
11. Kontakt
Har du spørgsmål til handelsbetingelserne, er du velkommen til at kontakte:
Psykolog Lena Dakini
Email: psykolog@lenadakini.com