Er der andre veje end at lærer igennem smerte?

I mange år har jeg haft den oplevelse, at mennesker er mest motiveret til at ændre sine livsvilkår, adfærdsmønstrer, og personlige strategier, når vedkommende havde fået nok af egen personlige smerte. Med andre ord oplevet en givet situation eller indre tilstand nok gange, til at falde på knæ, og skabe en indre tilstand af ydmyghed og villighed til ændre det mønster i en, der giver smerte og sammentrækninger i kroppen som fx angst og stress. Jeg havde en overbevisning om, at i svære oplevelser, ligger der altid en gave. Hvilket i sig sig selv er rigtigt. Men hvad jeg ikke forstod før jeg fik adgang til min egen eros, er at vi ikke behøver at lære igennem smerte. Vi behøver ikke gå vejen igennem mudderet. Livet behøver ikke være noget vi kæmper os igennem. Livet kan være nydelsesfyldt imens, vi betræder vores egen sti. Livet er ikke noget der først starter ude i fremtiden, når vi har opnået noget. Det at betræde livets vej, kan komme som kærlige kys, en kærlige omfavnelse, kærlige henvisninger, kærlige mennesker, der hjælper os. Når vi integrere mod til at møde det vi længes efter, elsker med de lag i os, der ikke føler os værdige til at manifestere det vi længes efter. Så kan vi møde tilværelsen fra et kærligt og nydelsesfyldt sted. Når vi har en daglig praksis af nydelse, træner vi vores nervesystem til at rumme mere nydelse, der gør det muligt at møde livets udfordringer fra et kærligt sted, hvor vi ikke identificerer os med oplevelserne. Fordi eros grounder os. Eros gør det muligt at vælge at bringe situationerne hen til et nydelsesfyldt sted. Vi tiltrækker kærlige oplevelser, der lærer os det samme, som smertefulde oplevelser ville gøre. Når eros aktiveres i hver celle af kroppen, så ændrer kroppens vibration. Vi suger og tiltrækker kærlige og støttende ting/situationer til os- vi vælger dem. Livet leges fremfor at bekæmpes.